Forside
Kendelser
Love og regler
Nyhedsbrev
Links
Om nævnet
Kontakt
Sitemap
Brug af cookies
 

Frise med billeder

Det er gratis at klage til nævnet.

Enhver, som har retlig interesse heri, kan klage til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere. Det er dog en forudsætning, at den handling der klages over, skal være indtruffet efter den 1. juli 2006. Der kan ikke klages over ejendomsmæglerens salær og kollegiale sager mellem ejendomsmæglere, og der yders ikke erstatning til klager.

Du kan klage til nævnet ved skriftlig henvendelse på mail eller brev til sekretariatet. Du kan med fordel benytte klageskemaet som kan downloads her på siden. Du bedes medsende alle relevante bilag, som kan have betydning for sagen, f.eks. korrespondance, formidlingsaftale, købskontrakt m.v..

Du behøver ikke at formulere mailen eller brevet på en bestemt måde eller på et særligt juridisk sprog. Du skal bare forsøge at forklare nævnet, hvem du vil klage over, og hvorfor. Angiv tydeligt, hvem du klager over med angivelse af navn og forretningsadresse på den pågældende ejendomsmægler eller ejendomsmæglervirksomhed, eller eventuel begge. Du skal altid oplyse dit navn og adresse i brevet.

Hvis du er i tvivl om hvordan og hvor meget du skal skrive, kan du ringe og få telefonisk vejledning.

Du kan aflevere eller sende din klage til:

Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere
Dahlerups Pakhus
Langelinie Alle 17
2100 København Ø

E-mail: dnfe@ebst.dk