God ejendomsmæglerskik - Deponering - Bøde
Sags.nr.: 82-2009
24. august 2009
Kendelse om:
God ejendomsmæglerskik - Deponering - Bøde
Resume af kendelse
God ejendomsmæglerskik - Deponering - Bøde
Klagen drejer sig om, hvorvidt indklagede har modtaget for mange midler til deponering i strid med bestemmelser herom samt ikke har udbetalt den del af købesummen, der er deponeret hos indklagede, til sælger, i strid med god ejendomsmæglerskik.
Disciplinærnævnet lægger til grund, at indklagede har modtaget for mange midler til deponering i tre tilfælde, hvilket han har erkendt. Derudover har han i seks tilfælde undladt at udbetale tilgodehavender til sælgere og dermed har indklagede handlet i strid med god ejendomsmæglerskik.
Da indklagede har gjort sig skyldig i grov eller gentagen forsømmelse i udøvelsen af sin virksomhed, frakendes han retten til at være daglig leder eller beskæftige sig med betroede midler i forbindelse med ejendomshandel i 3 år fra kendelsens dato.
Indklagede pålægges desuden en bøde på 100.000 kr.